Et blindt åbningsraise, tre spillere all-in og en bobble, der også fik noget med hjem. Dagens turnering på Casino Marienlyst bød på masser af drama.
Der var 20 spillere til dagens turnering på Casino Marienlyst, og der blev lavet 17 re-entries, så turneringen endte med 37 entries og en samlet præmiepulje på 35.520 kr. De oprindelige præmier lød på 17.050 kr. til vinderen, 11.366 kr. til andenpladsen og 7.104 kr. til tredjepladsen. Bordet valgte dog at lave en bobblepræmie på 2.000 kr., som blev finansieret af første- og andenpladsen, der hver afgav 1.000 kr.
Blindt raise og to par på turn
En af turneringens store hænder kom tidligt på aftenen ved blinds på 1.000/2.000. Martin Hjelt åbnede blindt UTG til 5.000, hvorefter Daniel Nielsen re-raisede til 15.000. Herefter skubbede Mikkel Sørensen sin stack på omkring 40.000 chips til midten, og så vågnede Martin Hjelt op med damer og gik også all-in.
Daniel Nielsen kaldte med A-9, og Mikkel Sørensen havde T-T. Flop kom 2-9-6, som gav Daniel top-par. Turn var et es, som gav ham to par, og river var en 3’er. Daniel næsten tredoblede sin stack, Mikkel Sørensen røg ud, og Martin Hjelt var nede på omkring 45.000 chips.
Finalebordet spilles ned
Da der var fire spillere tilbage, blev bobblen sprunget. Xhino Dushaj blev aftenens bobbleboy, men gik ikke tomhændet hjem og fik 2.000 kr. Martin Hjelt sluttede som nummer tre og tog 7.104 kr., mens Daniel Nielsen blev nummer to og fik 10.366 kr. Dagens vinder blev Tue Sørensen, der kunne modtage førstepræmien på 16.050 kr.

Dagens vinder: Tue Sørensen.
Turnering – Casino Marienlyst
Dato: 21. oktober
Entries: 37 stk. (20 spillere og 17 re-entries)
Præmiepulje: 35.520 kr.
| Placering | Spiller | Præmie |
|---|---|---|
| 🥇 1. | Tue Sørensen | 16.050 kr. |
| 🥈 2. | Daniel Nielsen | 10.366 kr. |
| 🥉 3. | Martin Hjelt | 7.104 kr. |
| Bobbleboy | Xhino Dushaj | 2.000 kr. |
Tillykke til vinderne!
Statistik for ugeturneringerne på Casino Marienlyst 2026
| Placering | Navn | Cashes | Sejre | Top-3 | Præmie i alt |
|---|---|---|---|---|---|
| 5 | Tue Sørensen | 6 | 1 | 4 | 45.734 kr. |
| 30 | Daniel Nielsen | 1 | 1 | 10.366 kr. | |
| 34 | Martin Hjelt | 1 | 1 | 7.104 kr. | |
| 52 | Xhino Dushaj | 1 | 2.000 kr. |
Kommende turneringer på Lysten
Næste gang der spilles turneringspoker på Casino Marienlyst er onsdag den 28. oktober kl. 19.30, hvor der igen står normal ugeturnering på programmet. Tilmelding kan ske her.




