Simon Ø. Hansen i sin vante vinderpositur

Vinderen har svært ved at få armene ned

Det der med deals deler ofte vandene. Nogle aftener spiller man til den bitre ende, mens spillerne andre gange vælger at sikre sig en del af præmiepuljen frem for at gå tomhændet hjem. Denne tirsdag på Casino Munkebjerg faldt man i den sidste kategori, da de sidste spillere først blev enige om en trøsteboblepræmie og senere lukkede turneringen med en trevejs ICM-deal.

34 spillere fandt tirsdag vej til pokerkælderen på Munken, hvor der fra start var godt gang i actionen. De mange re-entries og add-ons – henholdsvis 40 og 27 – løftede præmiepuljen til flotte 45.955 kr., som oprindeligt skulle fordeles mellem aftenens seks bedste spillere.

Stemningen som altid i top

Store hænder

Peter Borring var heldig, da boardet løb ud i en 7-høj straight. Hans otter forbedrede dog stregen, så både Dino, der havde turnet en straight, og Mikkel med kongerne måtte se sig slået og reloade.

KK vs. A7 vs. 88

Esser mod konger mod damer. Mere klassisk bliver det næsten ikke. Da Peter Borring, Britta Egeland og Haidar fik alle chips til midten før floppet, var det imidlertid kongerne, der holdt hjem. Britta ramte et af sine få outs på river og fik dermed nyt liv i turneringen.

QQ vs. KK vs. AA

Efter add-on-perioden fortsatte Simon Ø. Hansen med at samle chips op. Denne gang sendte han både Essam og Nina på railen, da den bedste hånd holdt hjem i en trevejskonfrontation.

77 vs. QQ vs. AJ

Finalebordet

Tæt på midnat var de sidste ti spillere klar til finalebordet og kampen om den fine præmiepulje.

Tirsdagens finalebord

Trøsteboblepræmie

Da feltet var reduceret til syv spillere, blev de tilbageværende enige om en trøsteboblepræmie på 1.000 kr. Den tilfaldt kort efter Peter Borring, som dermed undgik at forlade turneringen tomhændet.

På sjettepladsen sluttede Britta Egeland, der kunne indkassere 2.500 kr., mens Kristian Schou fulgte efter på femtepladsen til 3.400 kr. Herefter var det slut for den brandvarme Carsten Kjeldsen, som måtte nøjes med fjerdepladsen og 4.600 kr.

ICM-deal

Dermed var scenen sat for aftenens tre sidste spillere, som efterfølgende valgte at lave en ICM-deal, da klokken efterhånden var blevet mange. Aftalen sikrede Thomas Rohde 9.760 kr. for tredjepladsen, mens Peter Jonas Rasmussen kunne notere sig for 10.906 kr. på andenpladsen.

Dermed gik sejren officielt til Simon Ø. Hansen, som endnu engang kunne lade sig hylde som vinder på Munken. Førstepladsen indbragte 13.585 kr., og samtidig føjede han endnu et flot resultat til et i forvejen imponerende 2026.

Simon Ø. Hansen

Tirsdags poker – 26. maj 2026 – NLH Deepstack – Startstack 30.000 – Buyin 590 kr. (500 kr. + 90 kr.)

Totale entries: 74 stk. (34 unikke, 40 re-entries og 27 add-ons)

Præmiepulje: 45.955 kr.

PlaceringNavnPræmie
1Simon Ø. Hansen13.585 kr. (ICM-deal)
2Peter Jonas Rasmussen10.906 kr. (ICM-deal)
3Thomas Rohde9.760 kr. (ICM-deal)
4Carsten Kjeldsen4.600 kr.
5Kristian Schou3.400 kr.
6Britta Egeland2.500 kr.
BubbleboyPeter Borring1.200 kr.

Tillykke til vinderne.

Statistik for ugeturneringerne på Casino Munkebjerg 2026
Samlet placeringNavnCashesSejreTop-3Præmie i alt
2Simon Ø. Hansen94890.035 kr.
39Peter Jonas Rasmussen10110.906 kr.
10Thomas Rohde61333.540 kr.
1Carsten Kjeldsen13411119.405 kr.
70Kristian Schou1003.400 kr.
52Britta Egeland2006.900 kr.
24Peter Borring20118.600 kr.

Næste pokerturnering på Munken

Næste gang der spilles turneringspoker på Casino Munkebjerg er i morgen torsdag den 4. juni, hvor der spilles normal ugeturnering. Se mere her.

De næste uger spilles der poker tre gange ugentligt som sædvanligt (tirsdag, torsdag og søndag) frem mod 1.500 kr. Mystery Bounty turneringsserien den 18-21. juni 2026. Her er der 70 pladser pr. dag og der er allerede røget lidt over en tredjedel. Sikre dig din plads her.

Alle billeder er venligst udlånt af Casino Munkebjerg.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail