På Casino Marienlyst i Helsingør var der onsdag aften endnu engang ugeturnering til 1.150 kr. Efter genopstarten på kasinoet ved en “re-launch” tilbage i slutningen af marts 2025 har kasinoet nærmest haft udsolgt i samtlige ugeturneringer siden. Med plads til 20 spillere, så var det tæt på udsolgt igen, da 18 spillere kom klar til kamp.
Mellem august 2022 og marts 2025 blev der ikke spillet pokerturneringer på Casino Marienlyst. Det gør der heldigvis nu og sikke en succes det har været. Udover re-launch turneringen, så har kasinoet også haft Pinseturnering og fornyligt givet comeback til den populære “September Stack” turnering, som Dansk Poker skrev om her.
Læs mere om September Stack på Casino Marienlyst side her og tilmeld dig mens der er pladser tilbage.

Guld, sølv og bronze pladser at spille om
I går onsdag den 27. august 2025 var der endnu engang ugeturnering. Reelt set så sparer de fleste nok på krudtet inden det store DM på Casino Copenhagen i næste uge – så derfor var det måske ganske acceptabelt fremmøde med 18 deltagere til gårdsdagens turnering.
De 18 spillere foretog i alt syv re-entries, hvilket bragte præmiepuljen op på 24.000 kr. og penge til top-3.

2-0 sejr og begejstring i pokerlokalet
De 18 spillere havde en rolig aften og de eneste skrig og skrål var i 2. halvleg af FCK mod Basel kampen, hvor FCK jo fik lavet to vigtige mål som var mange millioner værd. Stemningen var helt i top da kampen var slut, som cirka var samme tidspunkt, hvor feltet i pokerturneringen ramte finalebordet.
På finalebordet blev tempoet sat ned gevaldigt. Der var ingen store konfrontationer i et stykke tid, men så kom der ellers fart på og Nis Nissen var en af de spillere, der havde held i sprøjten. Hans stack blev større og større ligesom Odin og Lars Christoffersen.
Det endte også med, at det var disse tre der skulle kæmpe om pengeplaceringerne. Dansk Poker missede bubbleboy, men første mand ude af turneringen ITM var netop Odin, der derfor tog sig af de 4.800 kr. som 3. pladsen gav.
Heads-up mellem Nis og Lars
En drabelig dyst begyndte mellem Nis Nissen og Lars Christoffersen. Vi fangede desværre ingen specifikke hænder, men til sidst så var det Lars Christoffersen der måtte nøjes med sølvmedaljen og de 7.680 kr. den gav. Dagens vinder blev altså Nis Nissen, der udover guldmedaljen, håneretten og 1. pladsen kunne tage 11.520 kr. med sig hjem.

Totale entries: 25 (18 unikke + 7 re-entries)
Samlet præmiesum: 24.000 kr.
Placering nr. 1: Nis Nissen – 11.520 kr.
Placering nr. 2: Lars Christoffersen – 7.680 kr.
Placering nr. 3: Odin – 4.800 kr.
Tillykke til vinderne!
Næste pokerturnering på Casino Marienlyst er onsdag den 3. september 2025 kl. 19.30. Der er 20 pladser. Se mere her.