Poker kan være et spil, hvor de små ting afgør en turnering. Det kan også være et spil, hvor ét setup afgør det hele. Hvad er et setup så? Det er når kortene og/eller floppet clasher mod hinanden på en måde, hvor spillerne bare ikke kan spille det anderledes. Den ene spiller er glad, for at være på den rigtige side af setuppet, mens den anden spiller føler sig uheldig.
Casino Marienlyst havde endnu en onsdagsturnering i går den 5. november 2025. Her var det netop et gigantisk setup mellem to af chipleaderne, der fandt sted tæt på afslutningen.
Der var faktisk kun seks spillere tilmeldt, da turneringen skulle til at starte, men et sidste sekunds run fik antallet af spillere op på de 20. Dermed var der igen udsolgt på Lysten.
De 20 spillere foretog otte rebuys, hvilket bragte præmiepuljen op på 26.879 kr. med penge til top-3.

To startborde klar til start
Hyggelig stemning
Med Champions League fodbold på Tv-skærmene og lidt drikkelse fra baren blev stemningen bare bedre og bedre i løbet af aftnenen.
Da finalebordet var nået var der en del nye spillere med. Spændende om en af disse kunne tage titlen denne onsdag.
Vild afslutning
Som vi nævnte i indledningen, så var der noget af et setup ved afslutningen af turneringen.
Tæt på pengene ser Kenneth Nielsen, der er lille chipleader, et flop mod “villain” (som vi desværre missede navnet på – men som er 2nd chipleader). Kenneth har
Floppet kommer
Bundset til Kenneth, som han cbetter. Betalt. Turn er
Kenneth better nu 7.000. Raise fra modstanderen til 25.000. Kenneth tænker lidt og går nu all-in. Snap-betalt. Villain vender
for to par. Et kæmpe setup. River er
Kenneth er nu kæmpe chipleader, mens modstanderen må sige tak for denne gang.

All-in på turn mellem QJ vs. 77 på Q78JA
Pengeplaceringer
Da de er fire spillere tilbage bliver der lavet en trøsteboblepræmie på 2.000 kr.
De spiller videre, men 15 minutter efter genoptager de snakken, og ender med en ICM-deal 4-vejs.
Dealen betyder, at Odin Jepsen bliver nr. 4 til 6.175 kr. og rutinerede Ken Graversen nr. 3 til det samme beløb, 6.175 kr.
Peder Nielsen bliver nr. 2 til 6.858 kr., hvilket efterlader førstepladsen til Kenneth Nielsen, der vinder 7.663 kr.
Efter dealen var der ikke mere at spille om – alligevel flipper de for sjov om titlen, som Odin Jepsen vinder.

Dagens fire vindere
Onsdagsturnering – Texas Hold’em NL – 15.000 startstack – 1.150 kr. buy-in (1.000 kr. + 150 kr.)
Totale entries: 28 stk. (20 unikke + 8 re-entries)
Samlet præmiesum: 26.879 kr.
Placering nr. 1: Odin Jensen – 6.175 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 2: Kenneth Nielsen – 7.663 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 3: Peder Nielsen – 6.858 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 4: Ken Graversen – 6.175 kr. (ICM-deal)
Tillykke til vinderne!
Næste gang der spilles livepoker på Casino Marienlyst er allerede i morgen fredag den 7. november kl. 19.30. Her spilles en Pot Limit Omaha Pop-Up turnering med et buy-in på 2.000 kr. (1.800 kr. + 200 kr.).
Der spilles med unlimited re-entries de første par levels. Der er i skrivende stund blot elleve pladser tilbage. Skynd dig at sikre din plads her.
Alle billeder er venligst udlånt af Casino Marienlyst.


