Der var gang i den på Casino Marienlyst onsdag aften

Udsolgt på Lysten: Christian Lohmann vinder efter vild aften

På Casino Marienlyst blev der onsdag den 11. februar 2026 spillet ugeturnering endnu engang. Igen igen var der udsolgt og spillerne hyggede sig med fodbold på Tv’et i baggrunden, øl fra baren og historier om Danske Spil Poker på GGPoker.

Som altid var det en hyggelig aften på Casino Marienlyst onsdag aften. De 20 spillere havde lavet 15 re-entries, hvilket bragte præmiepuljen op på 33.600 kr. og penge til top-3.

Stort setup

Der var ikke mange hænder at berette om fra aftenens spil, men vi fangede dog et all-in mellem Frederik Krebs Jensen der havde

KSKH

og Peter Holger Johansen, der sad med

QHQD

og Peder, der sørme også havde et højt par i

JDJC

Boardet løber

AS2D2S3H5D

Og Frederik tripler op og bliver monster. Peder er bust, mens Holger er efterladt med en shortstack.

Dagens finalebord

Finalebord og placering af pengene

Der var Premier League fodbold på Tv-skærmene i baggrunden mens finalebordet tordnede derudaf på Lysten. Efter en times tid nærmede feltet sig pengene, men ingen ville dø og shortstacks doblede igen og igen. Derfor endte de med at lave en trøsteboblepræmie på 1.500 kr. med fire spillere tilbage.

De sidste fire

Lidt senere røg Sabri Øzbek som nr. 4 og fik i det mindste lidt med hjem.

Så skulle det hele afgøres. Det blev Israel Ali, der måtte nøjes med bronzen til 6.220 kr. Så fik Frederik Krebs sølvet og 10.252 kr., inden Christian Lohmann altså kunne strække armene i vejret som guldvinderen og 15.628 kr. rigere.

Vi nåede lige at få den sidste afgørende hånd med. Det var Christian der rammer en flush mod Frederiks straight.

Onsdags poker – NLH med re-entry – Startstack 15.000 – Buyin 1.150 kr. (1.000 kr. + 150 kr.)

Totale entries: 33 stk. (20 unikke og 15 re-entries)

Præmiepulje: 33.600 kr.

PlaceringNavnPræmie
1Christian Lohmann15.628 kr.
2Frederik Krebs10.252 kr.
3Israel Ali6.220 kr.
BubbleboySabri Özbek1.500 kr.

Tillykke til vinderne!

Statistik Casino Marienlyst 2026
NavnAntal cashesSejreAntal Top-3Præmie i alt 2026
Christian Lohmann11115.628 kr.
Frederik Krebs1110.252 kr.
Israel Ali116.220 kr.
Sabri Özbek218.028 kr.
Kommende turnering

Næste gang der spilles pokerturnering på Casino Marienlyst er onsdag den 18. februar kl. 19.30. Læs mere/tilmeld dig her.

Husk, at booke datoerne for Dansk Poker Tour på Casino Marienlyst – det er 1. til 4. oktober 2026, hvor der udover et Main Event til 2.000 kr. og nogle sideevents også bliver spillet et Danmarksmesterskab i PLO til 4.900 kr. – læs mere her.

Billederne er venligst udlånt af Casino Marienlyst.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail