Torsdag aften på Casino Copenhagen blev der spillet den ugentlige turnering med et buy-in på 950 kr. (750 + 200 kr.). Her var de nyudklækkede dealere fra kasinoets dealerskole i aktion, og det var tydeligt, at øvelse gør mester.
Der blev solgt 19 entries, og otte spillere benyttede muligheden for én re-entry. Dermed endte turneringen på 27 entries, hvilket gav en præmiepulje på 19.440 kr.

Torsdagens felt
Før pausen
Turneringen startede til tiden, selvom et par spillere først fandt deres pladser lidt senere, hvilket betød, at de første levels blev spillet shorthanded. Allerede efter tre minutter kom dagens første exit, da JJ ikke kunne stå imod KK, og dermed var den første re-entry hurtigt en realitet.

KK vs. JJ
Der var tempo på helt fra start. Frem mod pausen blev der foretaget otte re-entries og da spillerne vendte tilbage efter pausen, var der blot 15 spillere med.
Bustouts
Et flip efter pausen sendte endnu en spiller ud. Spilleren var næsten død på floppet og havde brug for en af de sidste toere, men i stedet gav turn og river modstanderen fuldt hus to gange og kunne skrabe potten på 65.000 chips til sig.
I hånden efter måtte en shortstack forlade turneringen, hvilket reducerede feltet til 13 spillere.

22 vs. AJ
Box 5 (A3) var all-in preflop og blev kaldt af box 7 (66) og box 10 (AK). Postflop endte de sidste to spillere også all-in, efter begge havde ramt over middel. Box 7 holdt hjem og sad nu med 65.000 chips. Elleve spillere tilbage.

A3 vs. 66 vs. AK
Nu skulle der bare én spiller mere ud inden torsdagens finalebord var samlet, det skete efter nedenstående hånd:

QJ vs. AJ
Finalebordet
En god blanding af regulars i forskellige aldre – heriblandt også en far og søn – samt enkelte andre var klar til finalebordet. Nedenfor er spillerne listet.
Ovidiu Leucutia
Steen Svare
Ukendt
Leo Grabner
Nicklas Borg Jørgensen
Oliver Østbjerg
Fridrik Arnorson
Robert Antonius Silveflod
Henrik Olsen
Johnny Østbjerg

Torsdagens finalebord
Finalebordet startede roligt og der blev spillet i 20 minutter frem mod pausen uden den store action.
Ovidiu Leucutia gik til pause med blot 5 big blinds og endte all-in i første hånd efter pausen med A7, kaldt af den ukendte spiller, som sad med 88. Ovidiu ramte ikke og sluttede dermed på tiendepladsen, og der var nu ni spillere tilbage.

88 vs. A7
Næste mand ude var Oliver Østbjerg, som tabte sine sidste chips til Steen Svare og dermed også opgøret mod sin far. Der var nu otte spillere tilbage.
Der gik ikke længe, før Johnny Østbjerg (T5) fulgte trop, da Henrik Olsen (AQ) floppede bedst. Dermed var finalebordet reduceret til syv spillere.

T5 vs. AQ
Six seven – det nye sort
Den ukendte spiller (med 76) valgte at involvere sig med en utraditionel starthånd fra small blind og nappede en ordentlig luns fra Nicklas Borg Jørgensen (AJ), da straighten completed på river.
Leo Grabner (T8) floppede bedst, men endte med Sorteper og måtte forlade turneringen på syvendepladsen. Dermed var de endnu tættere på pengene med seks spillere tilbage.

76 vs. T8 vs. AJ
Esserne knækket
Robert Antonius Silveflod (QJ) floppede to par mod Steen Svare (AA). Der kom ingen hjælp til Steen, som dermed sluttede på sjettepladsen.

QJ vs. AA
Efter at have mistet en stor del af sin stack tidligere, mistede Nicklas Borg Jørgensen (A2) resten, da han tabte til den ukendte spiller (AT). Der var nu fire spillere tilbage.

AT vs. A2
Trøsteboblepræmie
Med fire spillere var tilbage, blev der indgået en aftale om trøsteboble, hvor hver spiller afgav 500 kr. fra deres præmie, så fjerdepladsen fik 1.500 kr. Dermed sikrede alle sig en gevinst. Det blev Robert Antonius Silveflod med
Fridrik Arnorson med
som tidligere knækkede esserne, meget uheldigt måtte forlade turneringen som bubleboy efter dette uheldige runout:
Top-3
Herefter fortsatte spillet mellem de sidste tre spillere, hvor stacks var even. Det kom aldrig på tale at lave en deal. Først blev Henrik Olsen sendt ud på tredjepladsen til 3.888 kr., og herefter skulle de sidste to spillere kæmpe om sejren.
Afgørelsen faldt, da Fridrik Arnorson floppede trips, mens den ukendte spiller havde et open-ended straight draw. Denne torsdag ramte den ukendte ikke forbi én gang og kunne dermed nappe sejren. For andenpladsen fik Fridrik 5.832 kr., mens der var 9.720 kr. til vinderen.

QT vs. Q9
Vinderen havde på forhånd ønsket at være anonym, og derfor offentliggøres hverken navn eller billeder, i stedet ses de to andre i top-3.

Henrik Olsen (tv) og Fridrik Arnorson
Torsdags poker – NLH-turnering – Startstack 15.000 – Buyin 950 kr. (750 kr. + 200 kr.)
Totale entries: 27 stk. (19 unikke og 8 re-entries)
Præmiepulje: 19.440 kr.
| Placering | Navn | Præmie |
|---|---|---|
| 1 | Ukendt | 9.720 kr. |
| 2 | Fridrik Arnorson | 5.832 kr. |
| 3 | Henrik Olsen | 3.888 kr. |
| Bubbleboy | Robert Antonius Silveflod | 1.500 kr. |
Tillykke til vinderne!
Statistik Casino Copenhagen 2026
| Navn | Antal cashes | Sejre | Antal Top-3 | Præmie i alt 2026 |
|---|---|---|---|---|
| Ukendt | 1 | 1 | 1 | 9.720 kr. |
| Fridrik Arnorson | 1 | 1 | 5.852 kr. | |
| Henrik Olsen | 2 | 1 | 2 | 11.502 kr. |
| Robert Antonius Silveflod | 1 | 1.500 kr. |
Næste pokerturnering på Casino Copenhagen
Der er ugeturnering igen på torsdag den 2. april kl. 19.00. Tilmeld/se mere her.
Tilmeldingerne til Nordic Open 2026 er oppe på kasinoets hjemmeside. Læs mere her. Datoerne er 5. maj til 10. maj 2026. Satellitterne er åbnet på Danske Spil Poker.
Billederne er venligst udlånt af Casino Copenhagen.


