Har du nogensinde vundet en pokerturnering? Ikke alle kan sige ja til det spørgsmål. Forestil dig så at gøre det på din 18 års fødselsdag i din første liveturnering nogensinde.
Det var en rolig aften på Casino Copenhagen torsdag den 16. april 2026. Blot 14 spillere dukkede op til ugeturneringen – et udsædvanligt lavt antal eftersom turneringen normalt er udsolgt med 20 spillere.
Der var dog ét late-reg og to re-entries. Så samlet endte præmiepuljen på 12.240 kr. og penge til top-3.
Første gang på kasino
Der var en af spillerne i turneringen som havde fødselsdag. Ikke en tilfældig fødselsdag heller. Columbus Hermansen fyldte nemlig 18 år og ville fejre det med nogle venner på Casino Copenhagen. På den allerførste dag man må tage på kasino, så skulle det jo udnyttes.
Columbus var ikke den eneste i turneringen, som ikke havde spillet livepoker før. Det er altid positivt når nye spillere finder vej til kasinoerne og licensklubberne for at spille for første gang.
Efter første pause er der blot elleve spillere tilbage og finalebordet (FT) er lige om hjørnet.
Et par hænder fra FT
Da klokken er 20.40 så lykkedes det feltet at ramme finalebordet. Det sker da en spiller med A6 må all-in, men løber ind i knægte.

All-in preflop: A6 vs. JJ på 842TQ board
Spændingen stiger på finalebordet. Ikke mindst for de nye spillere, som ikke har prøvet at spille livefinalebord før. I turneringen dobler shortstacks hele tiden. En med Q7 og en anden med AQ.

All-in med K3 vs. AQ på 974J6 board
Ingen deal i dag
Pludselig ryger spillerne ud til højre og venstre. Klokken nærmer sig midnat og feltet nærmer sig pengene med “lightspeed”. Da der er fire spillere tilbage diskuteres der kort om en trøsteboblepræmie, men ingen kan blive enige og spillet fortsætter.
Vi missede desværre navnet på bubbleboy, men det er måske heller ikke så rart at blive genkendt som, så vi hopper direkte til pengene.
Jan Marqvartsen Frank blev nr. 3 og vandt 2.448 kr. og Ivica Kranjcec blev nr. 2 til 3.672 kr.
Det efterlader Columbus Hermansen, der altså er dagens vinder og præmien var 6.120 kr.

All-in ubeset: 32 vs. KQ på Q84AT board
I den sidste hånd, som man kan se på billedet ovenfor, var Columbus stor chipleader og satte Ivica all-in ubeset. Han havde så faktisk heldigt nok en fin handske i KQ, som kom med på billedet. Ivica var priced-in og endte med at have både straight og flush træk på turn, men river blanker. Columbus Hermansen er dermed vinder i sin allerførste liveturnering nogensinde. Stort tillykke herfra.
Colombus må være den yngste vinder af en pokerturnering i Danmark nogensinde. Den rekord bliver aldrig slået – måske skal han dele den med nogen – vi får se.

Tillykke med fødselsdagen og sejren til Columbus Hermansen
Torsdags poker – NLH-turnering – Startstack 15.000 – Buyin 950 kr. (750 kr. + 200 kr.)
Totale entries: 17 stk. (15 unikke og 2 re-entries)
Præmiepulje: 12.240 kr.
Færdigspillet: Kl. 00.10
| Placering | Navn | Præmie |
|---|---|---|
| 1. | Columbus Hermansen | 6.120 kr. |
| 2. | Ivica Kranjcec | 3.672 kr. |
| 3. | Jan Marqvartsen Frank | 2.448 kr. |
Tillykke til vinderne!
Statistik Casino Copenhagen 2026
| Navn | Antal cashes | Sejre | Antal Top-3 | Præmie i alt 2026 |
|---|---|---|---|---|
| Columbus Hermansen | 1 | 1 | 1 | 6.120 kr. |
| Ivica Kranjcec | 1 | 1 | 3.672 kr. | |
| Jan Marqvartsen Frank | 1 | 1 | 2.448 kr. |
Næste pokerturnering på Casino Copenhagen
Der er ugeturnering igen på tirsdag den 21. april kl. 19.00. Tilmeld/se mere her.
Næste store turneringsserie er Nordic Open 2026. Datoerne er 5. maj til 10. maj 2026. Man kan både kvalle sig online og live. Det vil være en god idé, at købe sin billet i god tid – Nordic Open har været udsolgt nærmest alle årene. Så skynd dig at sikre din billet nu.
Tilmeldingerne til Nordic Open 2026 foregår på kasinoets hjemmeside. Læs mere her.
Satellitterne kører på Danske Spil Poker og næste hovedkval er på søndag kl. 20.00:

Alle billeder venligst udlånt af Casino Copenhagen.


