I vores nedtællingsartikel serie er vi nået til den første af to konkurrencer. Der er otte dage til Nordic Open på Casino Copenhagen og vi glæder os selvfølgelig rigtigt meget.
I dag har vi lavet en speciel konkurrence, hvor du kan være med – helt gratis – og vinde en 900 kr. livekvalifikations-billet til Nordic Open Main Event qualifier tirsdag den 5. maj.
Turneringen starter kl. 19.00 og foregår på Casino Copenhagen.
Vinder du adgang til Main Eventet derfra, så skal du spille dag 1A, som er onsdag den 6. maj kl. 16.00.

Gæt antallet af entries
På søndag den 3. maj kl. 20.00 spilles den sidste online kval til €82 på Danske Spil Poker. Efter den er der ikke flere online kvallere.
I konkurrencen skal du gætte på hvor mange entries den sidste kval ender med at få. Den der kommer tættest på det rigtige svar vinder konkurrencen.
Du skal sende dit svar til os på info@danskpoker.dk inden turneringen starter kl. 20.00 på søndag.
Man skal være over 18 år for at kunne deltage i konkurrencen og livekval-billetten kan ikke ændres til penge og SKAL benyttes tirsdag den 5. maj 2026.
Er der to med det samme svar som vinder – så findes vinderen af konkurrencen mellem disse i en lodtrækning, som vi foretager på Dansk Poker.
Sæt i gang!



