Vi har lavet en konkurrence ifm. Chipcounts.io til Nordic - læs mere her

Chipcounts.io er klar til Nordic Open med lidt opdateringer

I vores nedtællingsserie er vi nået til dagen før – altså én dag før Nordic Open 2026 starter. I dag kigger vi nærmere på chipcounts.io og de konkurrencer, som vi har lavet for dem som deltager.

Siden DM i september 2025 har vi benyttet os af en chipcounts app, der hedder chipcounts.io – reet set er det lige pt. en hjemmeside, hvor man kan opdatere sin chipcount (sin stack) lige så ofte man har lyst under en liveturnering.

Inden DM burde selve app’en være færdigarbejdet – indtil da skal der stadigvæk bruges hjemmesiden.

Features

De danske live pokerspillere har taget godt imod muligheden om at kunne opdatere sin stack. De fleste kan godt lide, at dem derhjemme kan følge med i slagets gang. Samtidigt er der mange muligheder i systemet, så man selv kan følge med i hvordan udviklingen af stacken har været i løbet af dagen (chipcount history).

Udover chipcount history kan man også lægge billeder ind – f.eks. af sin stack eller en bustout hånd. Det gør oplevelsen af at følge en spiller så meget bedre. Man kan på den måde lege sin egen personlige journalist.

Følg med i chipcounts på livebloggen

Ved at indtaste sine chipcounts i systemet, så kan læserne af Dansk Pokers liveblog bedre følge med i chipcounts i livebloggen undervejs i turneringen. Det er et stort ønske fra læserne, så det håber vi, at I vil hjælpe med.

Vi har udarbejdet en speciel featureboks i livebloggen, som er både tilgængelig om man læser livebloggen på mobilen eller på PC.

Opret dig igen

Der har været en større opdatering af systemet fortæller Daniel Strøm os, så når man skal bruge det til Nordic Open, så bliver man lige hurtigt nødt til at oprette sig igen. Man kan altså ikke bruge det gamle login.

Heldigvis kan man lave registreringen på under ét minut.

Når du skal spille turneringen

Husk, at når du har startdag, så skal du trykke på din dag – så skal man ind og registrere sig til dagen. Derefter er man klar.

Konkurrence hver dag under Nordic Open

Ja, du kan vinde noget bare ved at registrere dig på den dag du spiller.

Hver dag under Nordic Open trækker vi nemlig lod om en præmie, som vil blive fundet blandt dem som har registreret sig på chipcounts.io og indtastet deres chipcount i systemet.

Planen er, at vi trækker lod efter spisepausen.

Så ind og registrere dig, så du kan være med i konkurrencen og måske kan du vinde mere end pengepræmierne ved Nordic Open, men også præmier fra Dansk Poker. Win-win, som man siger.

May the 4th be with you – vi ses til Nordic.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail