Så er der spændende nyt fra Peter Banke, som er i Las Vegas og nu har blog nr. 3 klar. I dagens blog har Peter allieret sig med en fælles Dansk Poker Hus gæst.
Den første blog fra Peter Banke kan du læse her. Her er nummer to.
I blog nr. 3 er smager Peter noget WSOP-succes sammen med partner-in-crime, Rune Hauger.
God fornøjelse!
————
Las Vegas, lørdag den 27. juni 2026
Nu kommer der en blog om ikke rigtig at opleve tvivl… Eller i hvert fald næsten ikke.
Lørdag morgen tog jeg sammen med Rune ind på Horseshoe for at spille WSOP Mystery Bounty $1.000 dag 1B. Rune bor også i Dansk Poker-huset, men vi mødtes faktisk først fredag aften, da han ankom.
Det er ikke min første WSOP-turnering, kan jeg afsløre.
Jeg deltog nemlig i en $600 Mixed PLO/HE-turnering for et par år siden på en anden Vegas-tur med en god kammerat.
Det var en tur med rent underskud. Både økonomisk, men også mentalt. Når man skyder i en del turneringer uden rigtig at være tæt på at få noget med hjem, bliver man ramt på psyken.
Det, jeg husker bedst fra den tur, var, at både min kammerat og jeg havde en fornemmelse af, at uanset hvad vi gjorde, så gik det galt. Vi blev konstant trukket ud på.
I mit WSOP-skud husker jeg, at jeg kommer all-in i Omaha mod trips med et fuldt wrap og farvetræk. Han rammer fuldt hus på turn, og så var WSOP slut for mig.
Jeg kan mærke, at der er sket noget med min mentale tilgang til spillet siden dengang.
Der kommer et godt eksempel på det lidt senere.
Jeg tror, det handler om troen på, at det faktisk er muligt for mig at udspille mine modstandere, frem for hele tiden at søge situationer, hvor jeg kan få stakken ind og håbe på en dobling.
Tag Team Poker
Rune og jeg ankommer til Horseshoe omkring en halv time efter start.
Jeg får rimelig gnidningsfrit tilmeldt mig via WSOP-appen og en overførsel fra Luxon. Rune kæmper lidt mere med at få betalingen igennem, så jeg stikker af fra ham og finder mit nyåbnede bord i den kæmpestore Platinum-sal.
Der sidder to dygtige spillere ved bordet med store cashes bag sig.
Derudover er der en broget flok, som måske – måske ikke – kan spille lidt poker. Og så en enkelt ultratight amerikaner i 50’erne, som tydeligvis spiller mest som hobby.
Startstakken er 40.000.
De første par levels går lidt op og ned, men jeg ligger hele tiden omkring startstacken. Der bliver 3-bettet en del, og det er på ingen måde en limpefest, men niveauet er heller ikke specielt skræmmende.
I denne periode rammer jeg både AAA, AAAA og en straight flush med A♦️2♦️ på et 4♦️3♦️2♠️5♦️ board.
Uden at få betaling én eneste gang.
Det er kun straight flushen, jeg ender med at vise bordet.
Rune er nu endelig kommet igennem sine udfordringer med tilmeldingen og har fundet et bord i den anden turneringssal.
Det er godt nok nogle enorme forhold, men det kræver selvfølgelig også lidt plads at afvikle en turnering med 7.000 deltagere
Perfekt flop og bingo
Jeg har ventet på chancen for at tage den tighte amerikaner ud.
Og den kommer så heldigvis endelig.
Jeg limper med 3♠️3♥️ fra UTG.
Den tighte amerikaner raiser til 3 BB.
Fire spillere kalder, inden jeg også completer. (Jeg var tydeligvis ikke den eneste, der var ude efter ham.)
Floppet kommer T♥️6♣️3♦️
Bingo.
Check, check, halvt potbet fra amerikaneren, kald, kald, fold, clikraise fra mig, all-in fra amerikaneren.
Alle andre folder.
Jeg kalder naturligvis og er oppe mod J♣️J♦️
Så er jeg oppe omkring 90.000.
Ny dynamik ved bordet
Herfra kommer der løbende nye spillere til bordet med en frisk startstack. Flere af dem er allerede på deres tredje eller fjerde bullet, og de jagter varians.
På et tidspunkt sætter en af dem sig to pladser til venstre for mig.
Han spiller stort set alle hænder gennem to orbits. Vinder omtrent lige så mange, som han taber.
Så har jeg en lille hånd mod ham, som egentlig beskriver meget godt, hvor jeg er pokermæssigt lige nu.
Jeg åbner til 2,2 BB fra mellemposition med A♠️6♠️
Han reraiser fra knappen til 5,5 BB.
Jeg kalder.
Flop: T♠️8♠️8 ♦️
Check fra mig.
Han better 3,3 BB.
Jeg raiser til 10,5 BB.
Han kalder.
Turn: K♣️
Check, check.
River: 8♣️
Jeg better cirka halv pot.
Han folder.
Dejligt at tage sådan en pot ned.
To hænder senere er han ude.
Det kører bare, men så…
Jeg er oppe omkring 140.000, da jeg for første – og eneste – gang i turneringen oplever reel tvivl.
Jeg er chipleader ved bordet sammen med en kreativ pakistansk-amerikaner. Vi har nogenlunde samme stack. Blinds er 500/1.000 med 1.000 ante.
En ung spanier skubber sine sidste 13.000 ind fra UTG. Han havde været uheldig hånden før og tabt to tredjedele af sin stack.
Jeg sidder i mellemposition og kigger ned i A♠️K♣️
Jeg kalder.
Pakistaneren sidder i small blind.
Han vrider sig lidt, inden han skubber 40.000 ind.
Hvad pokker gør jeg så?
Denne gang får jeg faktisk tænkt hånden ordentligt igennem, så jeg ikke laver samme fejl som i Big O-turneringen dagen før.
Min tankeproces var nogenlunde sådan her:
Hans range er nok QQ, JJ, TT eller samme hånd som mig.
Jeg tror ikke, han vælger den størrelse med AA eller KK.
Selv om jeg er i position, føler jeg ikke, at jeg kan nøjes med at kalde. Han er aggressiv nok til, at han meget vel skyder igen på floppet uanset hvad.
Jeg er meget tæt på at skubbe over toppen.
For hvad kan han egentlig kalde mig med?
Han har tidligere vist, at han godt kan gamble, så måske finder han et call med både JJ og QQ. Og selvfølgelig AK.
Til sidst ender jeg med at folde.
Jeg vurderer, at jeg har godt styr på bordet, og at der nok skal komme bedre muligheder.
Samtidig bevarer jeg min store stack.
Pakistaneren vender A♦️K♦️
Spanieren har Q♦️T♠️
Spanieren vinder hånden. Herfra svinger min stack lidt.
Danmark vs. Ecuador
Grundlæggende holder jeg mig til at spille hænder mod de spillere, jeg føler, jeg har styr på, og undgår dem, jeg ikke helt kan kontrollere.
Jeg har blandt andet en del kampe med en ecuadorianer, som i starten virker både stabil og dygtig.
Vi spiller blandt andet denne hånd:
Jeg minraiser med 4♠️4♥️ fra UTG+1.
Han kalder i cutoff, og big blind completer.
Floppet kommer A♠️7♦️4♦️
Big blind leader halv pot.
Det må da næsten være et flushdraw?
Jeg raiser.
Ecuadorianeren reraiser mig.
Big blind tankfolder.
Som sagt virker han ret solid, så han kan selvfølgelig godt have 77 her.
Hvis det er tilfældet, tillykke.
Jeg skubber.
Jeg regner med, at alternativet er to par.
Han går i lang tank, og der bliver til sidst kaldt tid på ham.
Han folder.
Og viser A♣️J♣️
What?
En anden ved bordet kommenterer tørt:
“Thanks for wasting three minutes of our time with that decision.”
Nyt bord og tæt på pengene
Mit bord bliver breaket, og heldigvis kommer jeg til et endnu bedre bord.
Der sidder godt nok en spiller med et WSOP-guldarmbånd på armen, da jeg ankommer, men han ryger ud et par orbits senere.
Jeg næsten-dobler med K♦️K♥️ mod en non-believer.
Derudover spiller jeg stabilt og risikofrit, krydret med et enkelt ukaldt 3-bet en gang imellem.
Turneringen er skruet sådan sammen, at man rammer pengene på dag 1, men først kan trække bounties på dag 2.
Søndag spilles dag 2, hvor alle de overlevende fra de fire startdage samles.
Lige efter vi rammer pengene, går jeg fuldstændig kortdød.
Og det er ikke bare en følelse.
På et tidspunkt tæller jeg seks gange 7-3 i løbet af ti hænder.
Jeg er også spotdød.
Hver gang jeg får en hånd, der måske kunne 3-bettes, er der allerede en spiller all-in, eller også er det bordets strammeste spiller, der har åbnet fra UTG.
Så min ellers fine stack, som lå et godt stykke over average, da vi ramte pengene, ender på 6,7 BB, da vi pakker sammen for dagen.
Men som jeg reflekterede over indledningsvis, så er der også noget fedt over, ikke at være i tvivl om man skal kalde, skubbe eller folde. Det var på den måde en meget simpel dag for mig.
Og hey…
Jeg kom videre til dag 2. 😄
Partner-in-crime har smadret feltet
Rune havde til også en begivenhedsrig dag.
Kort før late registration slutter, firedobler han sin stack på en ret sjov måde.
En startstack svarer på det tidspunkt til cirka 12 BB.
Han skubber AK fra UTG.
To andre spillere med startstack kalder.
Big blind kalder blindt.
Han er oppe mod QQ, TT og noget tilfældigt skrammel.
Floppet bringer en konge.
Resten af boardet løber så 2-3-4-5.
Straight.
Sådan kommer man hurtigt op over average. 😄
Senere kommer han blandt andet til at sidde ved bord med Jamie Gold, hvor han vinder et stort flip med AK mod TT.
Det er da meget sejt.
Rune spiller fremragende og er også videre til dag 2. Dog med dagens tredjestørste stack.
Rune Hauger er pænt tilfreds efter dag 1
Det er en anelse mere end mine 6,7 big blinds.
Det bliver spændende at følge ham i morgen.
Næste blog følger selvfølgelig op på finaledagen…
Peter
