På enhver tilfældig søndag kan hvem som helst bliver millionær ved at spille onlinepoker (for et par uger siden var der dillerfar19). Nu var der ingen nye danske pokermillionærer i går – i hvert fald ikke på turneringer. Men der var mange flotte resultater alligevel.
Hele 20 lobby kan vi fremvise efter endnu en flot dansk onlinesøndag. Det til trods for, at vi faktisk ikke kunne finde et eneste dansk resultat på 888poker af nævneværdig karakter. Så er det godt, at vi kan fortælle om PokerStars og Danske Spil Poker.
På Stars kører de stadigvæk WCOOP Bootcamp, mens der på Danske Spil Poker kører to serier samtidigt. Det er PLO-series og WSOP Online 2026, som lige er startet. Læs mere om WSOP Online 2026 her.
I går, søndag den 9. august 2026, var der mange flotte danske resultater. De fleste på Danske Spil Poker – så der starter vi igen i dag.
Danske Spil Poker – søndag
Om en måned ved vi hvem som bliver danmarksmester i poker 2026. Men inden da skal vi have flere spillere med via online kvalifikationssatellitterne.
Det kommer der også når hele 316 spillede hovedkvallen i går aftes kl. 20.00. Blot tre timer senere og 52 spillere havde sikret sig en DM-ticket til en værdi af 4.500 kr. Tillykke til jer.

Der er en uge tilbage af PLO-series med $20 millioner garanteret på Danske Spil Poker. Serien har været god for danskerne indtil videre, men vi håber selvfølgelig på at afslutte med manér. Alexander “AlexKP!” Petersen har en god chance for dette. Han ligger sørme KLART øverst på chipcounten i $215 PLO Mystery Bounty Main Event med $1 million garanteret – en præmiepulje som allerede er slået.
Der er indtil videre 403 spillere videre til dag 2 (Final Stage), som afholdes i aften kl. 21.00. Der er tre muligheder tilbage til at kvalle sig via dag 1 phase-turneringerne. Det er kl. 12.30, 15.30 og 18.30 i dag mandag.

Samme Alexander “AlexKP!” Petersen vandt $21.404 på en flot 2. plads i $2.100 PLO Sunday Bounty HR Big Bounties med $75.000 garanteret. Tillykke til Alex – i øvrigt i et rent nordisk top-4.

Det blev til en imponerende 5. plads til Frederik “Dvingminator” Dvinge i $250 Sunday Main Event med $75.000 garanteret. Præmien var på $5.565.

Endnu mere imponerende er det at lave en 5. plads i en turnering med hele 6.261 entries i $44 Bounty Hunters Sunday Forty Stack med $150.000 garanteret. Det lykkedes for VB12345, der vinder samlet $6.225. Tillykke!

Det blev til en podieplads til Rehoff, der slutter 3er til samlet $4.514 i $54 PLO Sunday Bounty Hunters Main med $75.000 garanteret.

Det blev også til en tredjeplads til Crapdk, sjov navn i øvrigt, i $25 PLO Sunday Classic Mini Main med $25.000 garanteret. Præmien var på $2.060.

I $215 PLO Sunday Cooldown Bounty Turbo med $30.000 garanteret blev SilkRoadRiver nr. 7 til samlet $993.

Det blev sørme også til en 7. plads til samme spiller, SilkRoadRiver, i $250 PLO Sunday Monster Stack med $40.000 garanteret. Præmien her endte en smule bedre på $1.702.

Danskeren For a Silver blev nr. 4 til samlet $2.409 i $150 PLO-5 Sunday Deepstack Bounty Turbo med $35.000 garanteret.

Samme spiller, For a Silver, sluttede som nr. 6 i $108 Bounty Hunters Sunday Hyper Special med $20.000 garanteret. Den præmie endte samlet på $1.143.

En 6. plads til $2.348 til GGMinisteren er slet ikke så ringe igen når buyin blot er $30. Det var i $30 Sunday Marathon med $50.000 garanteret. Turneringen er ekstra deepstack, hvilket man også kan se i antallet af timer det tog at spille turneringen = 12 timer….

En af de større turneringer hver søndag på Danske Spil Poker er $108 Sunday Showdown Mystery Bounty med $500.000 garanteret. Denne søndag var det miyagi-rhn, der med en 16. plads til samlet $1.530, blev bedste dansker.

Søndagsflagskibet på Danske Spil Poker er $54 Bounty Hunters Sunday Main Event med $1 million garanteret. Ja, der er også 2-dags eventet $150 GGMasters, men med 22.354 entries, så er der ikke meget der slår denne turnering.
I går var Hartvig0us bedste dansker på en 43. plads med en samlet præmie på $937.

PokerStars – søndag
Som nævnt kører de WCOOP Bootcamp på PokerStars i øjeblikket. I den store søndagsturnering: $75 NLH Mystery Sunday Special med $300.000 garanteret er der 40 spillere tilbage ud af de 5.056 der startede.
Vi har en enkelt dansker blandt disse på en flot 9. plads og allerede $2.048 i bounties. Det er Marialea, der skal spille dag 2 i aften kl. 19.00. Alle de store Mystery Bounties er dog væk, men med cirka $21.000 til vinderen, så er der stadigvæk meget at spille om.

I den “billige” version af denne turnering: $11 NLH Mystery Bounty Special med $100.000 garanteret er der 234 spillere tilbage ud af de 11.437 entries.
Blandt disse er der tre danskere: VINNY2004 på en 59. plads, Griski på en 169. plads og supersjuffer på en 190. plads. Kom så Danmark!

SAS_IDS0804 blev nr. 8 til $1.127 i WCOOP Bootcamp: $109 NLH Early Operation med $50.000 garanteret.

Det var Mkloster, der var bedste dansker i PLO-turneringen: WCOOP Bootcamp $109 PLO 6-Max PKO Strategy Session med $25.000 garanteret. Præmien endte samlet på $1.381.

Slutteligt var der en 10. plads og samlet $797 til Red0m i WCOOP Bootcamp: $55 NLH PKO Mini Bounty Builder HR med $150.000 garanteret.

Andre danske resultater på PokerStars søndag





