Sideeventet ved Nordic Open 2025 sluttede med en heads-up deal

Sideevent: Chop-deal mellem Munchaser Hacham og Jakob Wittig

I forbindelse med Nordic Open 2025 er der også andre events på programmet end Main Eventet. Mens de tre startflights kører til Main Event, så er der fra kl. 20.30 onsdag, torsdag og fredag et mindre sideevent til 900 kr. med plads til 50 spillere. I går blev det første af disse afviklet.

Dansk Poker havde prøvet at regne på, hvornår sideeventet ville være færdigt, da et starttidspunkt med kl. 20.30 kunne skabe problemer ift. kasinoets lukketid kl. 04.00. Det kom dog aldrig i spil og da Dansk Poker forlod kasinoet kl. 01.00 var finalebordet fundet i turneringen og de havde lige nået pengene. Turneringen blev afsluttet kort tid derefter.

Finalebordet i sideeventet – det var Muntacher Hacham i sæde 1 der vandt

Der var 30 entries i turneringen til start og flere som var bust i Main Eventet hoppede over og late-reggede (late-reg muligt i seks levels). Derfor sluttede sideeventet med totalt 36 entries, hvilket er en fin start på en onsdag aften.

Da boblen var sprunget endte det med, at Minik Bolø blev nr. 6 til 1.814 kr. Derefter røg først Anders Christmann som nr. 5 til 2.333 kr. og Erik Wictor som nr. 4 til 3.110 kr.

3-vejs blev der spillet lidt frem og tilbage men så ryger Kim Jørgensen som nr. 3 til 3.888 kr. og de to sidste spillere blev enige om en chop-deal, hvor de altså deler resterende præmiepulje.

Derfor blev Jakob Wittig nr. 2 til 7.387 kr. mens Muntacher Hacham nr. 1 til 7.387 kr.

Muntacher ville ikke have sit billede taget.

Nordic Open 2025 – NLH Freezeout sideevent – 15.000 startstack – buyin 900 kr. (750 kr. + 150 kr.)

Totale entries: 36 stk.

Placering 1: Muntacher Hacham – 7.387 kr. (Chop-deal)

Placering 2: Jakob Wittig – 7.387 kr. (Chop-deal)

Placering 3: Kim Jørgensen – 3.888 kr.

Placering 4: Erik Wictor – 3.110 kr.

Placering 5: Anders Christmann – 2.333 kr.

Placering 6: Minik Bolø – 1.814 kr.

Tillykke til vinderne!

Næste sideevent er i dag torsdag den 22. maj 2025 kl. 20.30. Her er prisen igen 900 kr. Se mere her. Den store sideevent, der spilles over to dage, er på lørdag den 24. maj kl. 17.00. Den koster 1.750 kr. og har plads til 80 spillere og bliver normalt udsolgt. Se mere her.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail