Det er tid til den sidste blog fra EPT Barcelona 2026 i denne omgang. Lørdag udkom den første blog og i går søndag blev det såvel til et finalebord, men også dårlig samvittighed over et mislykket bluff i del 2. I dag er det afslutningen på turen som gælder.
Reelt set kunne det havde været nemmere at lave én enkelt lang blog som sidste år, men da der var så meget på hjertet, så blev beslutningen altså truffet at dele det op i tre dele.
Her er den sidste del, hvor I ikke skal snydes for afslutningen af turen til Spanien.
God fornøjelse!
————–
Barcelona, august 2026
Det blev til dejlige ni timers skønhedssøvn og en lækker morgenmad tirsdag morgen.
“Livet er skønt” mindede jeg mig selv om mens jeg tålmodigt ventede på kaffemaskinen i morgenmadsrestauranten, hvor tre ud af fem kaffemaskiner var gået i stykker – eller det skulle skiftes et filter eller noget.
Tilbage til de positive tanker.
“Jeg lever jo livet” smilede jeg og satte mig ned for at nyde mine æg, frugt og den lækre appelsinjuice.
Kort tid efter skulle jeg i ilden igen. I dag gjaldt nemlig, den for mig, hovedeventet ved turen: PokerStars Open Main Event med et buyin på €1.650.
Måske bedste liveturnering i Europa
Der er ingen tvivl om, at et EPT Main Event er noget helt specielt. De lange levels, den fantastiske struktur og de store pengepræmier og prestige er med garanti med til at gøre lige præcis disse turneringer de bedste i Europa.
Men i mine øjne er det nu PokerStars Open Main Events der er de bedste turneringer – i hvert fald ift. EV.
Tidligere hed de National – f.eks. Estrella National eller Eureka National. Dengang kostede de €1.100 og selvom det skam stadigvæk er mange penge, så var det på en måde det perfekte beløb.
I dag er prisen som nævnt €1.650 – og desværre har de ekstra €550 sat en afdæmper på antallet af entries.
Det kunne dog heller ikke blive ved med at gå. Succesen ville ingen ende tage for PokerStars og EPTerne. Der blev slået rekorder år efter år. Til sidst var der simpelthen ikke plads til flere spillere. Oplevelsen og kvaliteten led stort. Det er ikke noget som higer ledelsen bag EPTerne.
Derfor lavede de prisændringen, selvom de godt kunne se, at €1.100 var den perfekte pris.
Der er nu stadigvæk masser af folk som spiller dem. I år var der 4.333 entries, hvilket er ganske flot. Sidste år slog turneringen rekord for en €1.650 PokerStars Open med 5.036 entries.
Der er bare langt fra “de gamle dage” med Nationals til €1.100, hvor specielt turneringen i Barcelona trak fulde huse og havde tæt på 7.400 entries i 2023 og 2024.
Fint startbord
Jeg havde fået et ganske fint startbord. Der var da et par personer jeg genkendte og et par som var okay, men jeg klager absolut ikke.
Niveauet til et PokerStars Open Main Event er pænt lavt for det buyin. Ikke så lavt som til samme buyin turneringer i Vegas under WSOP – langt fra – men mindre kan også gøre det.
Der er sjældent nogle som limper og 3bets sker jævnligt – også mere end i de billigere turneringer. Check-raises og 4bets måske én gang pr. level. Så ikke skræmmende – men ja, folk laver stadigvæk masser af fejl.
Startstacken er 30.000 og blinds starter med 100/100/100. Jeg raiser den første hånd med Q♦️T♠️ og tager ned 3-vejs på A♣️7♦️7♠️. Herfra vinder jeg yderligere de næste fire hænder som jeg spiller. Oppe i 35.500.
En af de hænder er da en meget tight spiller i truckercap med gråskæg, som jeg senere finder ud af er en kendt streamer, raiser til 300 fra UTG i hans første hånd i dag. I stedet for at 3bette, så kalder jeg bare med A♥️Q♥️ på knappen. Small blind kommer med.
3-vejs til K♣️8♥️3♣️
Cbet 300. Jeg floater med to bagdør. Small blind folder og vi ser turn, som er
9♣️
Han checker og ligner en der har givet op. Jeg får ekstrem meget, som slår min hånd, til at folde, hvis jeg better her. Så jeg better 700 og han folder. Perfekt read og det er små potter som denne, som sjældent bliver skrevet om, men som jeg personligt synes er super vigtige.
Mit startbord
Frokost på Wynwood Cafe
En speciel strategi og forvirringen er komplet
Vi er tilbage fra første pause og bordet største fisk, mest af alt fordi han virker ny i spillet, åbner til 1.000 med blinds på 200/400/400 på level 4. Det er hans allerførste raise i næsten to timer. Jeg sidder i UTG+3 og vælger at kalde med A♥️Q♠️. Begge blinds kommer med og vi set et flop 4-vejs, som er
9♦️8♦️4♠️
Alle checker og turn er
A♠️
Umiddelbart godt for mig, men da UTG nu better 800, så elsker jeg ikke nødvendigvis situationen.
Jeg kan vælge den passive rute og bare kalde her. Det vil åbne op for blinds at komme billigt til turn og selv hvis de folder, så er vi ude i noget gætteleg med UTG på river.
Af samme årsag har jeg en lidt speciel strategi, som jeg vist nok har afsløret i en tidligere blog fra Vegas på et tidspunkt. Strategien er at lave et raise her. Der vil være gange hvor man bare tager ned nu, men også gange hvor man kan checke specifikke rivers ned og derved selv have bestemt, hvad showdown skal koste.
I en 4-vejs pot som denne, så vil jeg nu ofte bare checke bag på river. Det er også hvad der sker her. Jeg raiser til 2.500 over UTG’s 800 bet. Blinds folder hurtigt, UTG kalder og trækker vejret tydeligvis hurtigt nu.
River er K♣️
Han checker efter en mindre tank og jeg kan ikke helt se hvad jeg slår andet end AJ og AT, som måske vil betale river her, så jeg checker bare bag og han vender 8♥️8♣️ for et set i 8ere.
En tysk spiller spørger nysgerrigt: “From Paris?”.
Mærkeligt spørgsmål, når jeg at tænke inden jeg høfligt svarer “No, I am from Copenhagen”.
Stor forvirring.
“No, did you have two pairs” spørger han igen. Nåååh, jeg griner, da jeg endelig forstår hans spørgsmål.
“Yes, two pair of course” svarer jeg høfligt igen og glæder mig i det mindste over, at de ikke fangede min raise-strategi i det spot.
Stacken var dog tilbage i de 30.000 vi startede med.
I en pause løb jeg ind i Lauri Saaskilahti, der blev runner-up ved WSOP Main Event 2026
Æblet fik en henstilling
En ny spiller i en Skipper Skræk t-shirt med et kæmpe stort sort skæg raiser fra knap til 800. Jeg kalder i big blind med K♣️Q♠️.
Flop Q♥️6♣️4♣️
Cbet 700 og jeg kalder her, selvom et check-raise også går fint an.
Turn er A♦️
Nu better han 1.200, men jeg skal ingen vegne.
River kommer endnu et A♠️
Jeg checker og han giver op. Min hånd er god og dejligt med lidt momentum tilbage. Det ødelægger dealeren med det samme, da han insisterer på at mit æble ikke må være på bordet. Det sker desværre i ny og næ, men han tillod, at den kom op på kanten at stå.
Jonas Reher var med i Barcelona, hvor vi på Dansk Poker havde fået medieadgang
Nedturens begyndelse
Beklager for den afslørende overskrift. En dårlig italiener med alt for mange tells raiser for anden gang på level 5 til 1.000. Jeg kalder i small blind med 7♦️7♣️ – franske Arnaud i big blind kommer med.
Floppet er smukt = K♣️Q♥️7♥️
Cbet på 800. Jeg kalder. 2-vejs til
5♣️
Han ryste better nu 1.000. Jeg check-raiser til 4.500. Lang boks og kald.
River T♠️
På turn virkede han langt fra stærk, så jeg sætter ham enten på en af de to flushtræks, eller måske en svag dame kombineret med et træk eller noget i det niveau.
Jeg better 10.000 og han tank kalder med T♦️T♣️ – for et river set. Klamt!
Det var begyndelsen på enden desværre. Konge høj flush mod es høj flush og senere trips mod hus.
De sidste chips kommer ind, da gut åbner med 3♠️3♣️ og jeg går all-in med A♦️K♠️. Konge på floppet, men 3er på turn og så var jeg på vej i isboden for at trøstespise.
Så blir det ikke meget bedre
“Ikke så slemt, at det ikke er godt for noget” er et fint ordsprog, som i den grad passede perfekt til denne aften. For efter mit bustout, så åbnede der sig en mulighed for at tage med seks andre danskere på favorit fiskerestauranten i Barcelona: Botafumeiro.
Det er en helt speciel og unik oplevelse, hvor den 30 år gamle restaurant leverer et helt specielt gammeldags indtryk på én som ikke bare forsvinder næste dag. Her står servicen øverst og maden er fantastisk. Vi fik lækre forretter og to store fisk til hovedret. Selv desserten var speciel. Intet manglende og vi hyggede os til den sidste dråbe.
Propmæt og veltilpas tog jeg en taxa tilbage til hotellet. Da jeg lagde hovedet på puden og tog mig til maven, så faldt tankerne alligevel tilbage på pokeren og turneringen jeg havde spillet den dag.
Det fik mig til at resonere et af mine favorit emner, som jeg studser meget over i øjeblikket. Et spændende emne, som jeg ikke kan lade være med at dele med jer som det sidste i denne blog.
Sandsynlighed – hvad er chancen?
Ordet sandsynlighed – det omhandler et emne som virkelig er interessant for mig i øjeblikket.
Det lyder måske lidt tørt og matematisk, men faktisk synes jeg, at det er noget af det mest fascinerende ved poker. For i poker findes der næsten aldrig sikkerhed. Der findes kun sandsynligheder.
Du kan have esser mod konger og stadig tabe. Du kan være all-in med 92 procent chance for at vinde og stadig stå og kigge på en 3’er på turn, som sender dig ud af en turnering.
Det er jo en del af charmen.
Men det er også en del af det, der gør poker så svært – specielt mentalt.
For det interessante er ikke nødvendigvis, om du vinder hånden. Det interessante er, om du traf den rigtige beslutning i det hele taget.
Der findes ingen garantier
Jeg har efterhånden spillet poker længe nok til at vide, at jeg aldrig kan kontrollere resultatet.
Det er der ingen som kan.
Det eneste jeg kan kontrollere er min beslutning. Jeg kan forsøge at læse modstanderen. Jeg kan vurdere ranges, stacks, position, dynamikken ved bordet og alle de andre ting, som forhåbentlig gør min beslutning bedre.
Men jeg kan ikke kontrollere kortene/boardet.
Det lyder banalt, men det er faktisk en ret vigtig erkendelse.
For hvis man begynder at måle kvaliteten af sine beslutninger på, om man vandt hånden, så er man allerede lidt på afveje.
En dårlig beslutning kan sagtens ende med at give en stor gevinst.
En fantastisk beslutning kan ende med, at man må rejse sig fra bordet og sige tak for spillet.
Måske er det netop derfor, at poker også kan lære os noget om livet.
Hvad er chancen?
Jeg elsker egentlig det spørgsmål. Hvad er chancen?
Ikke fordi jeg nødvendigvis kan svare præcist på det, men fordi spørgsmålet tvinger mig til at tænke.
Hvad er sandsynligheden for, at han bluffer?
Hvor ofte har jeg den bedste hånd?
Hvor ofte rammer jeg mit draw?
Hvor stor en risiko tager jeg?
Og vigtigst af alt:
Er det den risiko værd?
Det sidste spørgsmål er efter min mening langt mere interessant end bare at spørge, om noget kan lykkes.
For næsten alt kan lykkes.
Du kan tage et coinflip og vinde. Du kan tage et 10 procent skud og ramme. Du kan satse hele din turnering på en beslutning, hvor du kun har en lille chance for succes – og ende med at stå med alle chipsene.
Men at noget kan lykkes, er ikke det samme som, at det er en god beslutning.
Det er måske den vigtigste forskel på vindende poker og gambling.
Det modige valg er ikke altid det rigtige valg
Jeg synes faktisk, at det er lidt sjovt, hvordan vi mennesker ofte hylder beslutninger, når de lykkes.
Hvis en spiller laver et vanvittigt kald og rammer den eneste håndfuld kombinationer, han kan slå, så bliver han hurtigt beskrevet som modig.
Hvis han taber, var det dumt. Men beslutningen var den samme i begge tilfælde.
Det eneste, der ændrede sig, var resultatet.
Det er en fælde, jeg selv forsøger at undgå. For nogle gange skal man selvfølgelig tage chancen. Poker uden risiko ville være et temmelig kedeligt spil.
Men der er stor forskel på at tage en velkalkuleret risiko og på bare at håbe.
Jeg forsøger at være den spiller, der tager chancen, når sandsynligheden og situationen tilsiger det – ud fra min erfaring.
Ikke bare fordi jeg håber på et godt resultat.
Det gælder også uden for pokerbordet
Måske er det også derfor, jeg synes, sandsynlighed er så interessant. For vi træffer jo hele tiden beslutninger uden at kende resultatet.
Skal man skifte job?
Skal man starte en virksomhed?
Skal man købe huset eller tage afsted på den rejse?
Skal man sige ja til den mulighed, selvom man ikke ved, hvor den ender?
Der findes jo ingen garantier.
Det eneste man kan gøre, er at forsøge at træffe den bedst mulige beslutning ud fra den information, man har.
Præcis som ved pokerbordet.
Nogle gange træffer du den perfekte beslutning og taber. Andre gange træffer du en elendig beslutning og slipper afsted med den.
Det første bør man ikke blive frustreret over. Det andet skal man dog heller ikke blive for glad for.
For hvis du bliver ved med at tage de gode beslutninger, så er det sandsynligheden – ikke det enkelte resultat – der på den lange bane bliver din ven.
Afrunding og slutstatus på Barcelona
Det er nok også derfor, jeg elsker turneringer som EPT Barcelona.
For hvis jeg skal være helt ærlig, så var sandsynligheden for, at jeg både skulle have en god ferie, spille et par turneringer, nå et finalebord og samtidig få skrevet tre blogs om turen, måske ikke voldsomt høj.
Men jeg tog chancen og sådan er poker vel egentlig også.
Man ved aldrig, hvad der sker.
Man kan kun forsøge at stille sig selv i de bedst mulige situationer.
Så må man acceptere, at nogle gange rammer river det perfekte kort.
Andre gange gør den ikke.
Det er ikke det vigtigste.
Det vigtigste er, om man traf den rigtige beslutning, da kortene endnu ikke var vendt.
Og måske er det i virkeligheden hele pointen.
Vi ved aldrig, hvad der kommer til at ske.
Vi kan kun spørge os selv:
Hvad er chancen – og er det værd at tage skuddet?
Thomas
Bloggen er delvist sponsoreret af Jolis Byg Ejendomsudvikling ApS
