I denne blog er Lars Damgaard nået til de sidste dage i Vegas. De bød på både poker og en masse oplevelser. Dette er den næstsidste blog. Den sidste blog bliver et wrap up af hele turen og oplevelsen.
God fornøjelse!
Der er blevet efterspurgt links til de foregående blogs:
Damgaards WSOP blog #1: Memory lane! – Dansk Poker
Damgaards WSOP blog #2: Endelig! – Dansk Poker
Damgaards WSOP blog #3: Millionaire Maker Dag 1D – Dansk Poker
Damgaards WSOP blog #4: Millionaire Maker Dag 2D – Dansk Poker
Damgaards WSOP blog #5: Super Senior Event Dag 1 – Dansk Poker
Damgaards WSOP blog #6: Super Senior Event Dag 2 – Dansk Poker
— — — — — — — — —
Forældreroller og forventninger
Denne blog, har som Blog #6, været lang tid undervejs. Efter jeg kom hjem, var der en masse ting at catche op på. Arbejde, golf, familie og andre ting der var sat på pause mens jeg var afsted.
Familien er naturligvis det vigtigste. Mandagen efter jeg kom hjem, blev min kone og jeg bedsteforældre til vores første barnebarn. Det er vi begge utroligt glade for! Denne søde lille dreng glæder vi os til at lære bedre at kende. Lige nu er han så lille, og alt er nyt og anderledes. Det er det naturligvis også for hans forældre. De håndterer det dog rigtig fint begge to. Så vi går bare og glæder os over denne nye rolle.
Det sætter naturligvis nogle tanker i gang. Hvad vil vi ønske at vores søn og svigerdatter lykkes med omkring opdragelse af deres søn? Kan de finde en måde at være forældre på, samtidig med at de fortsætter med at være gode kærester? Kan de finde en god balance mellem at være forældre, og samtidig leve deres liv?
Der er en række af den slags spørgsmål. Når disse dukker op hos os, så kan vi blot forholder os til dem med det spejl, at vi selv har været der. Vi taler meget om at der er en præmis, at man i dag forventes at være forældre på en lidt anden måde end da vi selv var småbørnsforældre. Præcis som forventningerne til os var lidt anderledes, end de var for vores forældre.
Som i mange af livets andre udfordringer, kan man som forældre kun håbe at man har givet sine børn en god ballast, til at manøvrere i de udfordringer de møder. Det er vi trygge ved at alle vores børn kan, og de er samtidig gode til at række ud når der en sjælden gang er brug for det.
Moralen til læserne er; at jer unge skal bruge jeres forældre når der er brug for det, og helst lidt før! Jer gamle skal slappe lidt af, og stole på at jeres børn selv kan finde ud af at leve deres liv.
På vores matrikel, øver vi os lige nu på at være bedsteforældre!
Sidste dage i Vegas
Sidste blog sluttede som bekendt med at jeg hævede min gevinst fra Super Senior Eventet, og at jeg skrev blog #5 hjemme i huset.
Næste dag faldt valget på MGM, der havde en Mystery Bounty til $400 der startede kl. 11, men jeg var der først kl. 12. Blinds var 300/300/200. Jeg chipper fint op i 35.000 på det level. På næste level taber jeg først moderparten af stacken med QQ mod AK og derefter resten med JJ mod AQ. Reentry, og nyt bord der virkede meget blødt. Det viste sig at være en dårlig kombi for mig. Jeg faldt tilbage til mine gamle unoder med at forcere spillet. Så efter mindre end en time var jeg igen bust. Det var simpelthen så dumt! Nu havde jeg spillet solidt i fire dage, og så skulle der ikke mere til før jeg dummede mig?!?
Poker-Lars blev nødt til at tage en session med Coach-Lars, og det skulle foregå et andet sted! Valget faldt på South Point hvor de senere havde sidste flight i en 300$ 300.000$ Garantie med finaledagen næste dag. Uber ud til South Point for at finde et roligt sted, hvor jeg kunne bringe mindsettet tilbage til det niveau jeg forventer af mig selv.
Det lykkedes at finde en lille cafe i et roligt hjørne. Da mindsettet var bearbejdet, så blev der også tid til at suge stemningen ind. Det kan være lidt svært at beskrive, men mit indtryk var at South Point på alle måder var mere lowroller-agtigt. Der var nærmest ingen udenlandske turister, og klientellet var mere arbejderklasseagtigt end på de store kasinoer på Strippen. Indretningen var også mere slidt, og på 1. sal var lå der en stor bowlinghal med 64 baner. I hestevædeløbs sektionen var der faste pladser til stamgæsterne. Der lå også et stort Keno rum.
Den ene side af bowlinghallen
En stille stund i Keno rummet
I kasinoet virkede det ikke så opskruet alt sammen, så der var på en eller anden måde noget hyggeligt over atmosfæren. Med mit kalibrerede mindset følte jeg mig mere i balance her, og efter en god middag på en italiensk restaurant, var jeg klar til at spille noget god poker. Jeg spillede solidt, men vandt ikke de vigtige flips. Jeg havde dog chips tilbage da vi var 15 spillere fra dag 2. AA med 9bb i BB. Kom så! Big stack raiser fra mp og kalder self mit skub med JJ. J i vinduet og jeg var på vej hjem, men nu med en følelse af at være tilbage i det rette gear. Nu manglede der bare lidt tur i den på de rigtige tidspunkter.
Senior Deep Stack
Næste dag blev John Tøms og jeg enige om at spille en Senior Deep Stack til 250$. Det ville blive min sidste turnering, så nu skulle der sluttes godt af! Da vi tog en Uber sammen, og vi begge tilmeldte os via app’en da vi ankom til Horseshoe, så endte det selvfølgelig med at vi kom på samme bord. John i sæde 7 og jeg i sæde 8.
Gråskæg 1 og 2
Jeg havde heldigvis position. Vi ankommer lige efter første pause hvor blinds er 600/600/300 og vi starter med 25.000.
John dobler hurtigt med KK mod AQ. Den sympatiske Henry til venstre for mig fløjter lidt et par gange. Da han gør det tredje gang, fortæller jeg ham stille og roligt om mine udfordringer. Han undskylder, og vi taler lidt om det ikke er usædvanligt i en seniorevent. Henry havde også spillet Super Senior, så vi talte om de situationer vi hver især havde oplevet. Der var en god stemning.
Dansker battle
John klikker min knap til 1.200 og jeg siger 3.200 med AA. Call og flop AQ4. Jeg siger 2.200 og John siger nu at han setminede, og jeg havde kaldt det med mit bet. Det går først op for mig hvad han mener, da han siger “I call, give me the deuce!” Ja tak, gør lige det! Turn er desværre 9 og John checkfolder til 3.500 og viser 2♣️2♠️
Lidt efter limper tre mand og John limper også knappen til 600. Jeg siger 5.000 med 6♣️7♦️ Henry i BB er ikke glad for at folde, men gør det til sidst. Første limper kalder og resten folder. Nu siger Henry så at han ikke var meget for at folde da 7♥️6♥️ er hans ynglingshånd. Dealeren siger at han ikke må sige noget under hånden.
Henry skynder sig at undskylde, og siger han troede alle havde foldet. Hmm, pudsig situation. Masser af potentiale til leveltabletalk, hvis floppet snitter 67. Det kommer dog 9♦️5♥️2♣️. Limp og call, så har han tit to høje kort, så med et hulskud siger jeg 6.000 som han instant skubber indover. Jeg folder faceup med en kæk kommentar om 67, og folk griner af situationen. Lad mig så bare få en lignende situation, tak.
Næste hånd stiger blinds til 800/800/400 og foldet til John siger han 1.700. Jeg siger 5.000 med K♥️K♣️ John kalder. Flop K♦️9♠️4♣️. Check fra John og jeg siger 6.000 som John insta skubber indover. Call, og John trækker til en løberfarve med K♠️5♠️. 45.000 og bordet breaker kort efter.
På det nye bord sidder der en franskmand til venstre for mig. Han fløjter et par gange, og nu er mit venstre øre så sensitivt, at jeg bliver nødt til at bede ham om ikke at fløjte. Først forstår han ikke, da vores engelsk er lige dårligt. Det går så op for ham hvad jeg mener, og han fortæller at han selv har udfordringer med hans højre øre. Så vi forstår hinanden på alle måder, og alt er fint.
Da vi når anden pause har jeg 51.500 men kan ikke rigtig få fat. Jeg får kun blinds med AA. Jeg raiser senere 8♣️8♥️ fra sent til 5.000 som BB kalder. Flop K♣️K♦️2♣️ Han checkcaller 5.000 og turn er Q♣️ og den går check. River 9♥️ og han checker. Jeg har showdownvalue og han har Q♦️9♦️. Ikke rigtig heldigt.
Ulidelig fyr i sæde 9 forsøger hele tiden at være gammelsjov, og da han også begynder at fløjte, får han dræberblikket! ”Sorry sorry”, og så vil han gerne sludre. Det bliver på med headsetet og et meget klart tydeligt lydløst nej tak!
Sæde 9 i forgrunden, og salens store skærme i baggrunden
Han var skoleeksemplet på hvorfor jeg har det stramt med den slags onkelhumor. Det fik mig til at filosofere lidt over hvorfor det var så anderledes i Super Senior eventet. Der skabte den slags små kommentarer en rigtig god stemning. Nu var det bare trættende. Måske det handler om at hvis man er +70 så behøver man ikke promovere sig selv, og underspiller derfor lidt. Dermed bliver timingen og måden det bliver serveret på meget bedre. Uanset hvad, så måtte jeg minde mig selv om at onkelhumor måtte vente 10 år mere. Og sæde 9 var undskyldt, da han ikke var meget mere end 50 år.
Nede i 5 BB får jeg AQ ind mod KJ og kommer i 50.000. Lidt efter skubber Oldie ind i min BB og jeg kalder med AQ. Flip mod 66 og jeg er i 100.000. Jeg klikker ATo til 8.000 og Oldie skubber 23.000. Jeg har genvundet evnen til at flippe, og er nu i 130.000 mens Oldie siger noget mindre pænt om europæere. Jeg raiser sidste hånd inden pausen med A3 og SB kalder. Flop KQT, check/check. Turn 9o og han checker til mig. Det må være en gave da han hidtil har virket scare i alle de potter han har spillet. 12.000 og han folder 77 faceup. 157.000 til pausen. 237 tilbage med penge til 156.
Pausen var kun 20 minutter, så kapgang ned til Wahlburgers. “Hvad er det hurtigste I kan lave, så får jeg det sammen med en cola.” Burgeren var lige så god som den var usund!
Pausemad på Wahlburgers
Lad mig please have chips på boblen! Skifter bord et par gange. Peaker i 220.000, men taber 100.000 i en mærkelig pot som jeg får spillet helt forkert. Bliver senere skubbet af AK på 643 4 board. Hånden efter moser samme mand fra SB min BB, jeg har 7BB.
For et par dage siden havde vi en samtale i huset om præcis dette scenarie, og kørte den gennem solveren. Resultatet var tydeligt, så jeg kalder med Q8, han har Q3. Han så lidt overrasket ud da han så min hånd. Fin chance for komme tilbage. KJ7 turn Q og river K. Øv!
10 fra boblen, og jeg samler ikke noget op. På en eller anden måde får jeg dog presset mig i pengene. Hånden efter at boblen er sprunget skubber UTG 3bb og jeg skubber 8bb med A♥️4♣️. Nu skubber min sidemand så 40bb og cutoff går i tanken. Han har en bigstack og ender med at skubbe. 8♦️3♦️ til UTG, A♣️T♠️ til min sidemand og A♠️K♦️ til cutoff. Se runout på billedet.
Firevejs all-in
Sluttede som det startede
Da det var min sidste turnering, var det tid til at få hævet gevinsten og de penge der stod på WSOP live app’en. Så op i cashier området og bliver vist hen til ingen ringere end PIK!
Hun smiler over hele hovedet da jeg sætter mig, og siger med et glimt i øjet, at hun godt kan huske hvad hendes initialer betyder på dansk. Hun er meget hjælpsom, og da papirerne er færdige hjælper hun mig foran i køen.
Rigtig god service i payout
Powershopping
Da jeg har fået mine penge, kommer jeg i tanke om at jeg helt har glemt at jeg gerne ville i outlet og handle. Det var nu sidste chance, så jeg skriver til Tøms og han vil gerne med, men er hjemme i huset. Så jeg bestiller en Uber til outlet, men med stop i huset først. Vel ankommet til South Outlet finder vi ud af at vi kun har 30 minutter før det lukker. Det var slet ikke tid nok!
Jeg skyndte mig i Nike som var en stor skuffelse. Ud igen og i hurtigt trav ned til New Balance. Fandt de sko jeg gerne ville have og med 10 minutter tilbage fandt jeg Under Armour butikken. Jeg prøvede hurtigt et par golfbukser og en golfpolo. Da jeg nu kendte den korrekte størrelse, begyndte jeg at hive ned fra hylderne. Bukser, shorts, poloer, baselayer og et par vinterstøvler. Da jeg var færdig, lå der en stor bunke på disken, og jeg var eneste kunde tilbage i den nu lukkede butik. Tre store poser og godt 4.000 danske fattigere, skyndte jeg mig hen til butikken med baskettrøjer. Desværre havde de lukket, og de reagerede ikke på at jeg bedende bankede på glasdøren. Så mine sønner må vente til næste år.
Jeg fandt Tøms så vi kunne tage en Uber hjem. Hjemme pakkede jeg ud for at skabe mig et overblik, og opdagede at jeg havde købt to ens poloer. Til gengæld manglede der en af dem jeg troede jeg havde købt. Sådan går det når en +60 årig mand speedshopper, og jeg kunne kun grine af det.
Fine dinning
Tøms og jeg havde aftalt at spise på en god restaurant og valgte faldt på Gordon Ramsey på Caesars. Fin treretters menu og jeg valgte den tilhørende vinmenu. Alt var rigtig fint.
John Tøms ser tilfreds ud
Onion & Ale Soup
Roasted Beef Wellington
Sticky Toffee Pudding
Godt mæt skulle der nu spilles sidste gang cash. Det endte med et lille overskud, og vi tog en Uber hjem sammen.
Sidste Vegas blog
Som nævnt i indledningen, så kommer der senere en afsluttende blog. Den vil være om turen i et lidt større perspektiv og om hvad Vegas er for en størrelse.
Et eksempel på at poker og Vegas kommer ind under huden på en, er en oplevelse jeg havde da jeg sad i lufthavnen og ventede på at boarde. Da det lyder i højtaleren “Last call to flight D5834 to Miami with America Airlines” er min første tanke; ”Hvem har nu fået esser?” Så ved man at det kræver afvænning at komme hjem!
America Airlines
Vær den bedste version af jer selv indtil næste blog, som jeg lover bliver den sidste Vegas blog i denne omgang!
De bedste hilsner,
Lars Damgaard
