Lars Damgaard vil i denne blog samle op på hele oplevelsen af hans Vegasrejse.
Bloggen vil indeholde noget om både oplevelser og økonomi, samt forskellige refleksioner.
God fornøjelse!
Links til de foregående blogs:
Damgaards WSOP blog #1: Memory lane! – Dansk Poker
Damgaards WSOP blog #2: Endelig! – Dansk Poker
Damgaards WSOP blog #3: Millionaire Maker Dag 1D – Dansk Poker
Damgaards WSOP blog #4: Millionaire Maker Dag 2D – Dansk Poker
Damgaards WSOP blog #5: Super Senior Event Dag 1 – Dansk Poker
Damgaards WSOP blog #6: Super Senior Event Dag 2 – Dansk Poker
Damgaards WSOP blog #7: De sidste dage i Vegas! – Dansk Poker
— — — — — — — — —
Overblik
Det har været svært at få denne sidste blog færdig. I bund og grund handler det nok om at Vegasturen stadig fylder hos mig. Og med en sidste blog er den jo på en eller anden måde parkeret og dermed slut. Derfor har jeg skullet tage lidt tilløb til at få den færdig. Det beklager jeg.
Bloggen er ikke blevet som jeg så for mig, og det er nok også urealistisk at binde en sløjfe der rummer hele oplevelsen.
Når man rejser, har man altid nogle forventninger. Som regel dukker der også altid nogle uforudsete ting op. I denne blog vil jeg forsøge at samle op på hele oplevelsen.
Først vil jeg starte med et spørgsmål, og korte svar, til forskellige delelementer. Selve bloggen bliver en uddybning af disse svar.
Levede rejsen op til forventningerne?
- Flyturen – Præcis så belastende som forventet.
- Byen – Altopslugende på både godt og ondt.
- Resultatmæssigt – Ja.
- Øvrig økonomi – Som forventet dyrt.
- Dansk Poker Hus – En overraskende positiv oplevelse.
- Motion og mental forberedelse – En blandet pose bolsjer.
- Oplevelser – Ja!
- Kulinarisk – Slet ikke.
- Skrive blog – Anderledes end forventet.
- Samlet oplevelse – Levede til fulde op til forventningerne!
Flyturen – Præcis så belastende som forventet
Som jeg har nævnt i mine tidligere blogs, så bliver jeg aldrig fan af at flyve. Det er dog en nødvendighed hvis man vil til Vegas. Og som tidligere nævnt, havde jeg flottet mig og bestilt gangpladser på alle fire flyvninger. Turen derover er beskrevet i blog #2, så her lidt om hjemturen. Den blev desværre ikke på 1. klasse som håbet i blog #1.
Jeg mellemlandede i Minneapolis, og flyvningen dertil gik uden problemer. Derfra skulle jeg flyve direkte til København. Inden jeg boardede, kunne jeg mærke at ”paraderne” var ved at falde. Vegas var nogle timers flyvning bag mig, og det begyndte at gå op for mig at drømmerejsen var, næsten, slut.
Det var derfor med lidt bange anelser jeg boardede, og som frygtet så kom tegnene på klaustrofobien krybende. Alt virkede småt og der var larmende mennesker alle vegne. Åndedrættet blev mere og mere overfladisk, og kabinen virkede til at krympe for hver vejrtrækning. Og jeg havde ikke sat mig endnu!
Jeg måtte derfor virkelig anstrenge mig for at tænke rationelt! ”Du har ikke et valg, du kan ikke forlade maskinen!” ”Nu finder du noget at fokusere på, så tankerne ikke løber af med dig!” ”Find din plads, og tag dig samme!””Tag så meget tøj af som muligt, og skriv noget på din mobil, som du virkelig koncentrerer dig om!” Og lignende i den dur.
Bare mens jeg skriver dette, kan jeg mærke den ubehagelige fornemmelse igen. Jeg har aldrig før været så tæt på at panikke, som jeg var der!
Min selvcoaching virkede heldigvis, og jeg fik langsomt hevet mig selv op. Efter en lille times tid var der igen ro på, og resten af turen gik fint.
Næste gang skal jeg dog huske at downloade musik og film, så jeg ikke er afhængig af flyselskabets udvalg.
Byen – Altopslugende på både godt og ondt
Las Vegas er en meget speciel by! Her tænker jeg primært på kasinoerne og Strippen. Kasinoerne ligger så tæt at man kan gå indenfor imellem mange af dem. Skal man over på den anden side af Strippen, er det via en gangbro da selve Strippen er meget trafikeret.
Den ene bygning er mere spektakulær end den anden. Det er ikke alt sammen der er lige kønt, men det er med til at understøtte følelsen af at man er kommet til Utopia! Alt er anderledes på den voldsomme måde!
Der er ubegribelig rigdom, og samtidig bundløs armod. Uden for kasinoerne holder den ene milliondyre bil efter den anden. Der bliver spillet for milliarder af dollars hver dag. Samtidig kan man se folk gå og kigge efter madrester i skraldespandene.
På et tidspunkt ser jeg en beskidt forhutlet mand hive et plastickrus med sugerør op af en skraldespand. Uden tøven puttede han sugerøret i munden og drak den sjat der var tilbage. Kasinoerne gør meget for at holde den type væk, men man ser dem ligge eller side i alle sidegaderne når man kører med Uber til og fra kasinoerne.
Jeg forestiller mig at de engang har været ligesom os andre, men er blevet suget ned i gamblingens sorte hul. På kasinoerne ser man folk der nærmest desperat spiller for deres sidste penge. Det stråler langt ud af dem.
Det virker som om der et meget stramt og usundt hierarki for mange medarbejder. Det er aldrig godt når medarbejderne er bange for at lave fejl. Hverken for forretningen eller for arbejdsmiljøet. På den måde er samfundet i USA bygget op meget anderledes end i Danmark, med de fordele og ulemper det giver.
En af de ting der undrede mig, var at man på intet tidspunkt så MAGA merchandise eller hørte amerikanere tale om Trump ved bordene. Jeg havde valgt ikke at bringe emnet op selv ud fra devisen, ”Skik følge eller land fly”. På et tidspunkt er der dog en Uber kvindelig chauffør der spørger hvor jeg er fra, og hvad jeg tænkte om hele situationen med Grønland. Jeg spurgte hende derfor om MAGA og Trump. ”Vi taler aldrig om politik eller religion, medmindre det er i et lukket selskab hvor man kender alle godt.” Tankevækkende, og er det egentlig sundt for et demokrati? Personligt er jeg ikke i tvivl, men desværre er det også en sti vi i Danmark, langsomt, er på vej ud af.
Tilbage til kasinoerne. Som gambler er det virkelig et Utopia! Man kan spille på hvad som helst. Der er hele områder med sporstbetting, andre med hestevæddeløb, store områder med tablegames i alle afskygninger, relativt store poker områder og en uendelig skare af slotmaschines! Alle disse ting er på alle kasinoer, og indretningen er på en måde så det umiddelbart er meget vanskeligt at finde rundt. Alt er åbent 24/7 og der er ingen ure nogen steder, til gengæld kører A/C for fuld hammer overalt.
Umiddelbart lyder det ikke særlig tiltrækkende, men det er bare så meget for meget, at det samtidig er dybt fascinerende. Og man vænner sig til det, hvilket jo giver stof til eftertanke.
Som pokerspiller er WSOP perioden, ultimo maj til medio juli, fuldstændig fantastisk! Der er 100 brachelets events, hundredvis af satellitter og sidevents alene i WSOP regi. Derudover har alle kasinoer deres egen serie og sideevents. Der er turneringer i alle tænkelige formater og alle tænkelige buyins. Fra $20 til $250.000 og læg dertil +500 cashborde der kører 24/7 når der er spillere til det. Kort sagt, det er superfedt!
Den største fare for mig sådan et sted, er at jeg bliver utålmodig da underbevidstheden hele tiden skriger ”Det vil være fedt med mange chips, og du kan altid købe dig ind igen!” Mere om det senere.
Kort fortalt er Vegas et superfedt sted at være når det går godt, og man har styr på sit mindset. Samtidig er det et forfærdeligt sted at være hvis det modsatte er tilfældet.
Uanset hvad, så er Vegas et sted der kommer ind under huden på dig på både godt og ondt!
Resultatmæssigt – Ja
Når man spiller turneringspoker, starter man med at have ”tabt” sit budget. Mit turneringsbudget var på dkk. 50.000. Derudover havde jeg et rejsebudget til alle andre udgifter så som rejse, forplejning osv.
Dkk. 50.000, svarende til ca. $7.500, lyder af meget når man kun er hobbyspiller. Men da jeg ville spille to bracheletevents og have et reentry til begge, så er det lige pludselig ikke ret meget.
Jeg havde inden besluttet at spille Millionaire Maker med buyin på $1.500, og Super Senior Eventet med buyin på $1.000. Så worst case ville de koste $5.000, og så skulle jeg tænke mig om hvad jeg så kunne spille, hvis pengene skulle række hele perioden.
Det gik heldigvis ikke sådan. Jeg min. cashede i begge og skød kun en gang i hver. Så de to gav et overskud på $2.500. Jeg min. cashede også i den sidste $250 Senior Deepstack på et enkelt skud.
Til gengæld skød jeg fire gange i den $250 Senior Deepstack jeg spillede den første dag. Samme dag spillede jeg en $240 Landmark uden held. Næste dag skød jeg to gange i $250 Daily Deepstack uden succes. Sidst på turen skød jeg to gange i $400 Mystery på MGM og spillede også en $300 på South Point.
Så turneringsresultatet blev et rundt nul.
I cashgame havde jeg kun tre sessions. Den første på tre timer, og de to sidste på under en time. Resultatet var +$1.000 i den første, -$300 i den næste og +$200 i den sidste.
Tendensen er den samme som herhjemme. Jeg opfatter mig som turneringsspiller, men spiller på den lange bane kun even. Jeg er en fisk i cash, men i lille plus på den lange bane. Der ligger selvfølgelig en masse forklaringer bag, bl.a. at jeg ikke spiller ret meget cash, og er meget mere selektiv der. Samtidig er jeg alt for utålmodig i mindre turneringer som er langt hovedparten af dem jeg spiller.
Målet for det næste år er at betragte hver turnering, uanset buyin, som vigtig at cashe i. Det bør få en positiv indflydelse på det samlede resultat.
Jeg spillede kun Ultimate en enkelt gang, og tabte $600. Sidste spil var det ene traditionelle rul på rouletten inden jeg tog hjem. Det ramte ikke, og gav et minus på $150.
Så samlet set var der plus på spillet, så det bør man være tilfreds. Også selvom det er et meget lille plus.
Øvrig økonomi – Som forventet dyrt
Alt er meget dyrt i Vegas. For at illustrere det, så koster en banan $0,5 i et stort supermarked, $1 i CVR og $2,5 i kiosken på kasinoerne.
Der går en masse tjenere rundt i turneringsområdet, hvor vand og kaffe er i princippet gratis. Man giver dog altid mindst $1 i drikkepenge. De kan dog ikke tilbyde en ordentligt lavet cappuccino selvom man vil betale for det. De har kun halvdårlig filterkaffe lavet i store industrimaskiner. Med en fortid som direktør for Melittas danske datterselskab, er jeg lidt af en snob når det kommer til kaffe. Men kaffe skal der til. Så inden turneringerne startede, og i nogle af pauserne, købte jeg en stor cappuccino i den nærmeste kaffebar. Den kostede $10. Et godt gæt er at jeg samlet har brugt dkk. 1.000 på kaffe.
Jeg vil benytte lejligheden til at rose Casino Munkebjerg for at det er muligt at købe en cappuccino i turneringsområdet.
Jeg spiste meget spartansk, og kun to gange på restaurant. Mere om det senere.
Uber vil jeg komme ind på i næste afsnit.
Jeg gav dkk. 7.500 for flybilletten inkl. de fire pladsreservationer.
Dansk Poker Hus – En overraskende positiv oplevelse
Inden var jeg lidt spændt på at skulle bo i Dansk Poker huset. Det var dog helt ubegrundet!
Jeg kan varmt anbefale at man booker et værelse!
Økonomisk kan man muligvis finde et hotelværelse væk fra Strippen som samlet set koster det samme. Det er væsentligt dyrere at bo på Strippen.
Jeg brugte godt dkk. 3.000 på Uber mens jeg var der. Vi var ikke så gode til at koordinere samkørsel begge veje, og det var helt fint. Beløbet lyder af meget, men man skal tage med i regnskabet at man ikke skulle betale for morgenmad og drikkevarer i huset.
Min anbefaling handler dog ikke om økonomien, selvom den samlet svarer til et billigt hotelværelse væk fra Strippen.
Jeg oplevede der for mig var to store fordele ved at bo i Dansk Poker Huset, som man ikke kan købe for penge.
For det første er det rart at komme væk fra ”Vegas-larmen” på kasinoerne. Det er overraskende afstressende at komme hjem til et hus der minder om et hjem. Man slapper bare bedre af når der er et køkken, fyldt køleskab og god plads til at hænge ud. På den måde kan man lettere håndtere at Vegas, uanset hvad, kommer ind under huden på en.
For det andet nød jeg de morgener, hvor vi spiste sammen og sludrede om vores oplevelser og om dagens program. Det var afslappende og uforpligtigende, og man deltog kun hvis man havde lyst.
Jeg satte også stor pris på at komme hjem om aftenen og snakke dagens oplevelser igennem med de dygtige spillere der var i huset. De var helt sikkert medvirkende til at turen turneringsmæssigt ikke endte i et stort minus. Tak til jer alle!
Jeg er normalt en ret privat person, men det fungerede rigtig fint at man selv kunne stemple ind og ud af fællesskabet, afhængigt af ens personlige behov lige den dag.
Samlet set kan det ikke overvurderes, hvor positiv en effekt det at bo i huset har på den samlede oplevelse!
Motion og mental forberedelse – En blandet pose bolsjer
Jeg løb, og lavede øvelser, den første dag for at få flyveturen ud af kroppen. Resten af tiden var der enten ikke tid pga. mange timers poker, eller også blev det til overspringshandlinger. Jeg fik dog lavet lidt rygøvelser hver tredje dag. Det er bare ikke nok i det lange løb, så det skal planlægges bedre en anden gang.
Mentalt fandt jeg en god balance de fleste dage. Det handlede primært om at jeg havde større opmærksomhed på det.
Som nævnt i blog #2 havde jeg taget to friskbagte rugbrød med. Der blev sat pris på en skive rugbrød til morgenmad, og jeg tog flere gange en klapsammen med i rygsækken. Det hjalp mig med at undgå den ”kvælningsfornemmelse” af at spise alt for usundt. Næste gang skal der helt sikkert flere rugbrød med i kufferten.
En anden vigtig ting var rygsækken. Her havde jeg en hoodie, halstørklæde, høretelefoner, frugt, tyggegummi og hvad man ellers kunne få brug for i løbet af dagen. Bevidstheden om at der var styr på det, gav en tryghed der gjorde det nemmere at fokusere på spillet. Jeg havde taget en sidepude med, men den blev der ikke brug for. Stolene var nogenlunde.
Oplevelser – Ja!
Som jeg har nævnt tidligere, så spiller jeg for at få oplevelser. Det fik jeg i overflod hvilket jeg håber mine blogs bærer præg af!
Jeg har aldrig oplevet en turnering der var så sjov at spille som Super Senior eventet! ALT var bare en kæmpe karikatur på en gammelmandsturnering! På den virkelig sjove måde. Det er slet ikke lykkedes at få alle nuancerne med, men jeg håber man har fået et lille indblik. Den skal jeg helt sikkert prøve at spille igen!
Det at være i Vegas er en stor oplevelse. Man bombarderes hele tiden med nye indtryk. Det sætter en masse tanker i gang som man slet ikke når at bearbejde. Alle oplevelserne kan jeg leve på i lang tid!
Kulinarisk – Slet ikke
Det handler primært om at det ikke blev prioriteret. Jeg spiste kun to gange på en ”rigtig” restaurant. Resten var salat eller burger, hvis det ikke var hjemme i huset.
Gordon Ramsey var fint, ligeledes var den italienske på South Point. Men det var ikke en oplevelse man husker længe. Største aha-oplevelse kulinarisk, var Tacotorian på Planet Hollywood. I forhold til pris og koncept var det overraskende godt. Daniel Negreanu lovpriser dem også i en af sine WSOP vlogs. Han lovpriser dog de underligste ting, så det skal nok tage med et vist forbehold.
Fehim og jeg bestilte takeaway til huset fra en anden Tacotorian. Det var ikke helt samme standard. Men den i Planet Hollywood får en stor anbefaling herfra.
Jeg holder meget af at spise godt, men man skal have tid til at nyde det, og man skal have nogen at dele oplevelsen med. På denne tur kom det derfor i anden række, da jeg prioriterede pokeren. Jeg betaler gerne for en god oplevelse, men kunne godt mærke at det ikke trak helt så meget når et gourmetmåltid var 50% dyrere end i Danmark.
Havde jeg gjort det hvis jeg var highroller? Ja sandsynligvis, men havde jeg så sat lige så stor pris på det? Måske, men det kommer an på en lang række faktorer. Noget af det handler om privilegieblindhed, og hvordan man undgår det. Her er der stof nok til en lang filosofisk snak, men det må blive en anden gang.
Lad mig blot her nævne, at jeg så mange, med alt for mange penge, der havde en alt for dårlig smag. Som med alt andet i Vegas var det sat så vulgært på spidsen, at ”Money can’t buy taste” stod malet henover. Når man som jeg er fra Udkantsdanmark, så var det også en del af oplevelsen. Og ja, smag er forskelligt. Men her var det uden for spektret!
Skrive blog – Anderledes end forventet
I de første blogs forsøgte jeg at opfordre til en form for interaktion med læseren. Det opgav jeg og beskrev det i blog #3. Ønsket om interaktion handler dels selvfølgelig om at blive bekræftet i at det man gør, er godt nok. Noget andet handler om at man via diverse kommentarer, får en fornemmelse af hvad man skal skrue op, eller ned, for i de kommende blogs. Jeg er i løbet af de otte WSOP blogs blevet bedre til at acceptere at jeg skal stole på min egen fornemmelse. Samtidig sætter jeg stor pris på de henvendelser jeg har fået fra både pokerspillere og andre fra mit netværk.
Det bringer mig hen til et andet dilemma man har når man skriver en rejsepokerblog. Pokerspillerne der læser med, forventer hænder og tankerne om de forskellige beslutninger. For dem der ikke spiller poker, er det ofte helt sort snak. I mine blogs forsøgte jeg at begrænse den del. Men når man spiller +12 timer om dagen, så sker der ikke så meget andet end at man får udleveret to kort hver tredje/fjerde minut. Så derfor har der været mange flere hænder end planlagt med i mine blogs. Baggrunden er jo positiv, da jeg kom relativt langt i flere turneringer.
Tidsmæssigt, som jeg skriver lidt om i blog #4, havde jeg som sædvanlig undervurderet omfanget. Jeg har alt for meget på hjertet, og bruger alt for mange ord. Men jeg forsøger hele tiden at skære noget væk. Det går dog ikke så godt, og slet ikke med denne blog der er blevet alt for lang.
Jeg er dog glad for at have skrevet alle blogsne. Om ikke andet så for min egen skyld. For mig er de med til at tvinge mig til at forholde mig til det jeg oplever, og hvis andre har glæde af at læse dem er alt jo godt.
Samlet oplevelse – Meget positivt!
Jeg er rigtig glad for at jeg tog afsted! Det var en rigtig god tur, der havde alt det jeg håbede. Og mere til.
Alt det poker man kan ønske sig, Et par fornuftige runs i, for mig, dyre turneringer. Mange fantastiske oplevelser undervejs. Vegas præcis som jeg huskede det; alt for meget og fuldstændig fantastisk på samme tid. Kirsebærret på toppen var Dansk Poker huset der på en god måde bandt det hele sammen, så 10 dage var alt for kort tid.
Nytårsønske for 2027
Et tidligt nytårsønske; Jeg vil meget gerne til Vegas i 2027 og spille både Senior eventet og Super Senior eventet! Og den helt våde drøm er at det går så godt, at jeg kan blive og spille Main Event!
Arbejdet for at realisere den drøm går i gang nu!
Tak fordi I har læst med, og tak for alle de positive kommentarer jeg har fået rundt omkring!
Vær den bedste version af jer selv, til glæde for både jer og jeres omgivelser!
De bedste hilsner,
Lars Damgaard